CO2 kompensation: Få perspektiv på Politikens “klimabedraget”
Politiken Klimabedraget

Politikens seneste artikelserie om “Klimabedrag” er et godt eksempel på, hvordan det får os til at tabe perspektivet i en virkelighed, hvor det bedste ikke må stå i vejen for det gode.

Du kender det sikkert. Denne der usikkerhed om, hvad der egentlig er sandt, når der snakkes om klima og grøn omstilling. Sjældent har så ungt et tema vokset sig så stort og vedholdende, så hurtigt, og det synes at have skabt en offentlig debat, hvor fakta og holdninger går ud for ét og samme. Der er nemlig meget der peger på, at fleksibelt forbrug og CO2-kompensation er det bedste alternativ til et system, hvor grønt aflad kan sælges i strømkontrakter til højest bydende. Et faktum som Politiken forbigår med hetz mod klimakreditter.

Politikens artikelserie, Klimabedrag, stiller skarpt på et fåtal af projekter, der af forskellige grunde er mislykkedes, ikke virker efter hensigten, eller som har haft til hensigt at snyde forbrugerne. Det samler den generelle branche for CO2-kompensation under et lys, der kan få enhver til at miste troen på konceptet, og man kan nemt komme til at tro, at de omtalte scenarier er repræsentative for branchen og konceptet som helhed. Det giver dog ikke et retvisende billede af et system, der i langt de fleste tilfælde er til gavn for klimaet. Når kreditter købes, går pengene direkte til initiativer der reducerer eller fjerner CO2 udledning, og den givne kredit bliver trukket ud af markedet sådan, at den – og den tilhørende CO2-reduktion – ikke kan sælges igen. Den procedure overholder langt størstedelen af dem, der beskæftiger sig med køb og salg af CO2-kreditter. Alligevel insisterer Politiken på at følge en journalistisk praksis fra nederste hylde, for at skabe en historie der ganske vist trækker overskrifter, men som efterlader læseren mere handlingslammet end før – og det er en stor pris at betale for flere clicks og højere læsertal. 

Når Barrys brugere kompenserer for brugernes strømforbrug, sker det i samarbejde med det danske startup RenSti (som nu hedder Climaider), og i de officielle registre ‘APX’ og ‘GS registry’ bliver alle deres kreditter registreret, som enhver kan finde både derinde samt på RenSti’s egen hjemmeside. Deres støtte er udelukkende gået til projekter, der er verificeret af de absolut strengeste standarder i industrien: WWF Gold Standard og Verified Carbon Standard. Det sikrer, at tredjeparter løbende tjekker op på projekterne og verificerer, at de rent faktisk reducerer den lovede mængde CO2 i atmosfæren. Derudover “overkompenserer” RenSti altid for kunderne, så de er sikre på, at der kompenseres nok, hvis projekterne ikke virker efter hensigten, eller hvis de slår fejl. Konkret betyder det, at RenSti som minimum kompenserer 1,5 gang og ofte mere. Kompenserer et medlem 10 ton CO2 om året, så hives der altså reelt mindst 15 ton ud.

Samtidig er klimakompensation en forholdsvis ‘ny’ branche, og en der konstant kan og skal forbedres på. Mange gange i løbet af branchens tid er fejl og mangler blevet forbedret eller udbedret helt. Når man laver et så ambitiøst projekt som kompensationssystemet er, vil det ikke være perfekt fra starten, men det skal ikke stå i vejen for, at det gør en reel forskel, og at det i mange tilfælde er et godt valg, hvis man vil være med til at gøre en forskel. For at hjælpe det på vej, opstiller RenSti også en række kriterier, som skal opfyldes af deres projekter: 

  • Vi skal sikre os at vores projekter kun bliver muliggjort hvis vi kommer ind og støtter – så ikke vi støtter et projekt der alligevel var sket.
  • Vi skal sikre os at vi rent faktisk løser problemet og ikke bare flytter det et andet sted hen.
  • Vi skal være sikre på at det ikke skaber incitament til at gøre problemet værre, for så at få flere penge for at løse det.
  • Vi skal sikre os at besparelsen er permanent, fx. ved at give lokalbefolkningen incitament til at beholde skovene efter projektet er endt.

Sammen med RenSti tror barry under alle omstændigheder på, at klimakompensation er den rigtige måde hvorpå vi kan tilbyde brugerne en nem, tilgængelig og gennemsigtig mulighed for at gøre en forskel for klimaet. Det handler om at flytte sit forbrug i en grønnere retning, samt om at forholde sig til den CO2-udledning, man ikke kan undgå. Et faktum som også bakkes op af Lambert Schneider, medlem af FN’s CDM-bestyrelse for klimakreditter og researchkoordinator på det tyske forskningscenter Öko-Institut: 

“Hvis du først reducerer din egen udledning og først derefter kompenserer for den del af din udledning, som er umulig for dig at fjerne ved hjælp af klimakreditter af en høj kvalitet, så er det bedre end ikke at klimakompensere.”

Selvom citatet er taget fra en artikel hos Politiken, så lader det til, at mediet ikke ser den samme nyhedsværdi i det samlede perspektiv, og deres ensidige dækning af klimakreditter og offsetting tyder på, at redaktionen bør overveje, hvorvidt de skriver om klima for at hjælpe det, eller for at sælge flere aviser.  Vi står i hvert fald klar til at hjælpe, hvis de vil være med til det førstnævnte. 

Nysgerrig på fremtidens strømforbrug?

Bliv klogere på smart strømforbrug, fremtidens muligheder og alt det, som vi først er ved at opdage.

Brug strømmen, når den er grønnest

Et klimavenligt strømforbrug handler ikke kun om, hvor meget strøm du bruger, men også hvornår på dagen du bruger det. Hvor klimavenlig strømmen er, varierer nemlig meget i løbet af en dag, så hvis du flytter dit forbrug til de timer, hvor strømmen er grønnest, så kan du være med til at skrue ned for kulkraftværkerne og støtte den grønne omstilling. 

Uanset hvor du køber din strøm i dag, så kan du med barry app’en se hvor stor en del af strømmen, der kommer fra vedvarende energikilder, hvor klimavenlig din strøm er, og hvor meget CO2 dit forbrug udleder. Desuden kan du direkte i appen kompensere for dit strømforbrugs CO2 udledning, så du med god samvittighed kan sige, at du rydder op efter dig selv. barry koster 44 kr. om måneden, men faktisk kan du starte med at bruge den gratis version, hvor du kan se hvor klimavenlig din strøm er – oftest kan du gøre en stor forskel ved at vente med vasketøjet en times tid eller to. 

Vil du tjekke hvor grøn strømmen i din stikkontakt er lige nu? 

Læs mere her