Spotprisens udvikling i 4. kvartal 2020
Spotprisens udvikling i 4. kvartal 2020 og siden årsskiftet

Vi kaster lys på spotprisens udvikling i 4. kvartal 2020 og siden årsskiftet

I dette blogindlæg giver vi et tilbageblik på spotprisen i 4. kvartal for 2020, samt kaster lys over spotprisens udvikling siden årsskiftet, hvad der ligger bag udviklingen, og hvad det betyder for din elregning.

 

Tilbageblik på spotprisen i 4. kvartal 2020

Spotprisen på strømmarkedet (den nordiske elbørs Nord pool), også kendt som “strøm til indkøbspris”, tog et faldt i 4. kvartal 2020. I oktober og november måned lå prisen for 1 kWh igen under prisen på “Kommerciel el”, som er betegnelsen for de 30 mest solgte elprodukter, der i dag købes i 80% af de danske husholdninger.

Som man kan se på prisgrafen, tog spotprisen et dyk i oktober, samt et endnu større fald i november. Især i Vestdanmark, kunne man nyde godt af en lav spotpris (17,7 øre/kWh vs. 26,6 øre/kWh i Østdanmark). Alt i alt endte Barry med at være 1,76% billigere end “Kommerciel el” i 4. Kvartal af 2020, med en besparelse på godt 11 kr. for kvartalet.

Spotprisens udvikling siden årsskiftet

Vi ved, at vores energiforbrug øges markant i de kolde måneder, hvilket ofte betyder, at strømprisen er højere pga. den højere efterspørgsel. Dermed bliver regningerne også højere. 

Spotprisen steg da også markant i begyndelsen af året og er fortsat høj pga. vejret. Den høje pris har skyldtes særligt lave temperaturer, flygtig vindkraftproduktion samt næsten ingen nedbør i år. Med andre ord er hydroressourcerne reduceret kraftigt, og det lægger pres på restbelastningen i termiske områder, dvs. områder hvor er bruges meget energi på opvarmning. 

Presset på restbelastningen kan ses på prisen på gas, som også har haft en indflydelse på elspotprisen siden årsskiftet. Mange lande har pga. vejret forsynet sig med gas tidligere end normalt for at sikre, at de ikke løb tør. Resultatet blev, at gaslagrene løb ud tidligere, og prisen på gas steg kraftigt som svar på efterspørgslen. Den høje pris på gas har medført større efterspørgsel på strøm og har på den måde påvirket elspotprisen. 

Flere Barry-medlemmer vil derfor se en stigning i deres energiregning for januar og februar, men det vil variere afhængigt af mange faktorer. Vores medlemmer bruger og betaler for strøm på forskellige måder. Nogle medlemmer er meget opmærksomme på at bruge strømmen, når den er billig, mens andre mest holder øje med, hvornår den er dyrest, og undgår disse timer. Nogle betaler månedligt, og andre betaler løbende. Men lige meget hvordan du vælger at bruge strømmen, så husk at spotprisen altid et godt valg i det lange løb. Hvis vi kigger tilbage på 2019-2020, så ligger en gennemsnitlig elregning hos Barry ca. 4% under en tilsvarende elregning for “Kommerciel el”. 

Som vi siger: markedets bedste app, den nyeste teknologi, indsigt og analyser af dit strømforbrug – til en skarp pris. 

Nysgerrig på fremtidens strømforbrug?

Bliv klogere på smart strømforbrug, fremtidens muligheder og alt det, som vi først er ved at opdage.

Tag et pristjek og bliv klogere

Indkøbsprisen på strøm svinger, så vi kan ikke sige præcist, hvad din pris bliver, når du bliver kunde hos barry.

Til gengæld kan vi fortælle dig, hvordan din elregning kunne have set ud i 2020, hvis du havde været kunde hos os. Så kan du hurtigt sammenligne med 2020 elregningen hos din nuværende el-leverandør.

Læs mere her