Hvilke muligheder har du for opladning af elbil i København? Vi gennemgår de forskellige udbyderes løsninger, type og beliggenhed af offentlige ladestandere samt vores bedste råd til at finde strøm til din elbil eller plug-in hybridbil.
Skal elbilen oplades hjemme eller ude?
Der kan være store fordele ved at oplade elbilen via en ladeboks i hjemmet. Regeringen har nemlig sikret refusion af udgifterne til opladning af elbil frem til 2030. Desuden giver hjemmeopladning af din elbil dig større kontrol over dit elforbrug, så du kan lade elbilen op, når strømmen er grønnest og billigst. Der bare ét problem: Bor du i lejlighed i København, har du sandsynligvis ikke mulighed for at opsætte din egen ladeboks i hjemmet. Derfor giver det rigtig fin mening at benytte sig af det allerede velvoksne netværk af ladestandere i København. Selskaberne bag de offentlige ladestandere i København har da også indrettet deres services mod den typiske københavnske elbil-ejer. Nemlig med fokus på fleksibilitet og et liv med mange korte ture.
Hvilke løsninger findes der for opladning af elbil i København?
De fleste udbydere af strøm fra offentlige ladestandere skelner mellem to modeller for afregning af opladningen: En flat rate-model, hvor du betaler en fast månedlig pris (abonnement) mod frit at kunne oplade elbilen på udbyderens ladestandere. Eller en mere fleksibel model, hvor du betaler for dit reelle forbrug. Der findes også løsninger, der kombinerer de to modeller.
Som udgangspunkt bør du kigge efter abonnementsløsninger, hvis du kører mange kilometer og lange strækninger. Har du derimod et kørselsmønster med få kilometer og korte ture, kan det bedre betale sig helt eller delvis at undgå den faste betaling og i stedet betale lidt mere pr. kWh.
Det kræver altså blot et simpelt regnestykke, før vejen er banet for den løsning, der passer til dit behov.
Nysgerrig på fremtidens strømforbrug?
Bliv klogere på smart strømforbrug, fremtidens muligheder og alt det, som vi først er ved at opdage.
Hvad er ‘roamingpriser’ for noget?
Roaming betyder, at du “tanker” strøm fra et selskab, som du ikke har en formel aftale med. Når du tilmelder dig hos en særlig udbyder af strøm til elbiler, bliver prisen typisk lavere pr. kWh, end hvis du ikke havde en aftale med dem.
Hvis du har akut brug for strøm til din elbil, er det rart at have mulighed for at “roame” på fremmede netværk. Men du skal altså være opmærksom på, at det ofte får regningen til at stige.
Hvor finder jeg ladestandere fra Clever og E.ON?
Clever og E.ON tegner sig for langt hovedparten af de offentligt tilgængelige ladestandere i København.
Den største koncentration finder du omkring City, Østerbro, Indre Nørrebro, Vesterbro og Indre Frederiksberg. Langs hovedårerne i de ydre brokvarterer, Valby, Ydre Frederiksberg og på Amager er der heller ikke langt til den nærmeste ladestander.
I de perifere dele af Storkøbenhavn bliver udvalget hurtigt mere sparsomt, og en større grad planlægning kan derfor være nødvendig.
Hvilke andre offentlige ladestandere findes der i København?
Der findes en lang række alternativer til de store spillere på markedet (Clever og E.ON). De fleste har blot opsat nogle få ladestandere, men det synes overvejende sandsynligt, at vi kommer til at se meget mere til de små udbydere i fremtiden.
Selskaber som Spirii, Sperto og Virta er værd at stifte bekendtskab med, hvis du vil forøge mulighederne for at finde en ladestander i nærheden. Siemens og APCOA har desuden indgået et spændende samarbejde. Og så bør du holde øje med steder som Circle K, Lidl, Merkur Andelskasse, flere københavnske bycentre samt de mere fremsynede tankstationer.
Snebolden ruller allerede, og mange nye som eksisterende navne vil blive suget med.
Hvilke apps og kort viser vej til ladestandere i København?
Plugshare er både et website og en app med et meget veludviklet kort over alverdens ladestandere. Giv blot app’en adgang til din lokation, så leverer den en liste over nærliggende ladestandere fra forskellige udbydere. Med et par klik viser Google Maps dig vej til den valgte ladestander.
Du kan selvfølgelig også foretage din søgning direkte i Google Maps, men udvalget synes ikke at være helt opdateret.
Både Københavns kommune og Frederiksberg kommune har kort over deres offentligt tilgængelige ladestandere.
Muligheder for gratis opladning af elbil i København
Markedet for elbiler – og dermed mulighederne for opladning – vokser hurtigt for tiden. Det betyder, at mange firmaer slås om opmærksomheden, og det kommer nogle gange os forbrugere til gode i form af gratis strøm til elbilen.
I skrivende stund tilbyder Circle K f.eks. gratis strøm til elbilen i en testperiode på to stationer i København. Men det kan i det hele taget betale sig at holde øjne og ører åbne for kampagner fra nye udbydere af ladestandere eller firmaer, som tilbyder gratis strøm i forbindelse med besøg i deres butikker.
Elbilbatteriers levetid: Se levetid på batterier til elbil her (Tesla m.fl)
I takt med elbilernes indtog og den nye teknologi der medfølger, opstår der nye spørgsmål. Især elbilbatteriernes levetid, har der før været rejst spørgsmål om....
Læs mereHvad er Tesla Smart Charging med barry?
Du behøver ikke at fravælge elbil, fordi du har brug for anhængertræk. Vi har samlet et overblik over elbiler med anhængertræk i 2021.
Læs mereHvad er Home+EV og refusion?
Rent økonomisk er den billigste løsning for mange elbilejere, at lade hjemme med strøm fra egen el-leverandør kombineret med refusion af elafgift, og det tilbyder...
Læs mere