Overvejer du at købe en elbil? Læs mere om elbiler her.​
Elbil

Læs mere om elbiler her.

Hvad betyder en elbil for min elregning? Og hvad skal jeg være opmærksom på som ny elbilejer? Vi introducerer dig til alt dét, der er godt at vide i denne guide til nybegyndere og nysgerrige.

Hvad er en elbil, og hvordan virker den?

Elbiler kører, ikke overraskende, på strøm. En elbil har et batteri, som kræver opladning med et ladestik i en ladeboks. Plug in hybrid-biler og hybridbiler kører kun delvist på strøm, modsat elbilen der er 100% elektrisk. 

Her melder sig straks flere spørgsmål – du tænker måske på elbilens pris, rækkevidde, og opladning? Frygt ej – det kommer vi ind på.

 

Er elbiler gode for miljøet?

Det korte svar er ja – eller i hvert fald bedre. I forhold til benzin- og dieselbiler belaster de klimaet langt mindre. Nye analyser (se mere her) viser, at benzin -og dieselbiler producerer 300 gange mere spild af råmaterialer end elbiler. På en elbils levetid, udledes der altså mindre Co2, fordi de ikke bruger fossilt brændstof. Og udviklingen inden for køretøjer på el går lynende hurtigt, så de bliver endnu mere klimavenlige. 

Nysgerrig på fremtidens strømforbrug?

Bliv klogere på smart strømforbrug, fremtidens muligheder og alt det, som vi først er ved at opdage.

Hvor langt kan en elbil køre?

Ingen har lyst til at løbe tør for strøm midt på motorvejen – bare rolig, elbiler kan køre en god distance. Elbilers rækkevidde varierer fra ca. 200 km til over 800 km, når de er fuldt opladte afhængig af batteriets størrelse. Desuden er der mange nye offentlige ladestandere på vej til elbiler i Danmark, som så kan bruges, hvis man mangler strøm. 

Kørselsmønstre spiller ind på rækkevidden: generelt kan du køre længere, hvis du kører mest i by og på landevej, modsat motorvej, som kræver mere strøm. Brugen af anden elektronik i bilen og især vindforhold som kulde og blæst spiller også en rolle. Generelt er reglen for elbiler: jo større batteri – jo længere rækkevidde. 


Ladestik til elbilen:

Du skal bruge et ladestik til opladning af din elbil og her findes der forskellige typer. Du får typisk et ladestik med, når du køber elbilen, men hvis ikke, er det nemt at købe hos en operatør.

De fleste elbiler bruger det moderne europæiske Type 2-stik, som bruges til hjemmeladning. Ved hurtig- og lynladning kræves der tykkere kabler, der som regel sidder monteret på hurtig- og lynladestanderne.

Man kan også lade hjemme med et såkaldt mormorkabel, men Sikkerhedsstyrelsen anbefaler ikke, at man bruger det udover ved nødstilfælde og i højest 2 timer ad gangen. Almindelige husinstallationer har nemlig svært ved at trække så kraftig en belastning, og det kan i værste fald føre til smeltede elkabler og brand.

 

Hvad koster det at lade en elbil op?

Prisen på opladning påvirkes af flere ting, men generelt er det billigere at køre på el fremfor benzin eller diesel for de fleste. Som ved benzin- og dieselbiler afhænger prisen på ”optankning” af, hvor energieffektivt du kører. Men når det er sagt, er to spørgsmål især afgørende: Hvor tanker du? Og har du abonnement til din ladeløsning? 

Prisen på en opladning varierer nemlig baseret på de aftaler der knyttet til din ladeløsning; om den er med eller uden abonnement, og om du lader mest ude eller hjemme. Hvis du eks. har variable strømpriser, vil opladning være betydeligt billigere på bestemte tidspunkter af døgnet, mens du får lov til at lade “frit” til en fast pris månedlig pris med andre aftaler. Når det er sagt, kan man regne med et beløb mellem 600-1.200 kr om måneden, hvis man kører 20.000 km. om året.  Her er der altså penge at spare, ved at finde den rigtige lade- og abonnementsløsning til ens kørselsbehov.

Ladeløsning og abonnement:

Hvad der kan betale sig afhænger af, hvor meget du kører, og om du kan tanke ude eller hjemme. Og der er mange forskellige sammensætninger af aftaler og abonnementer. Ved køb af ladeboks til hjemmet kan man undlade at tegne abonnement og betale for strømmen til sin el-udbyder som sædvanligt. Det betyder altså, at man får installeret ladeboks og kan betale til Nordlys, barry, eller hvem man har som el-leverandør. Her kan et abonnement på service hos udbyderen gøre refusion mulig. Læs mere om opladning hjemme her. Læs mere om opladning og abonnementer her

Hvis man ikke vil have særskilt abonnement på strømmen til elbilen, kan man stadig lade ude ved andre udbyderes ladestationer, men det koster så noget mere. Men hvis man kun eller primært oplader på farten og kører mange km, så kan et abonnement med “fri” optankning være en god idé. Her findes også roaming-udbydere, som sælger strøm gennem andre operatørers offentlige standere. 

Er du også lidt rundforvirret? Det betyder nemlig, at man både kan købe, lease og låne en ladestander samt oplade elbilen med og uden særskilt abonnement på strøm. Vi har heldigvis lavet flere gode guides. 

Hvad koster en elbil?

Der bliver lanceret flere og flere elbiler og det betyder, at prisudviklingen også har fart på. På stående fod spænder prisen på en ny elbil fra ca. 129.000 for en Dacia Spring Electric til Porsche- og Tesla-modeller i millionklassen. Modeller som Renault Zoe og VW iD3 ligger fra hhv. 220.000 og 270.000 kr, mens en bil som Volvo XC40 koster 445.000 kr. Se liste over elbiler i Danmark på bilbasen.dk.

 Prismæssigt er der altså noget for de fleste, når det gælder elbiler. Og så er et andet plus, at elbiler er billigere i drift, fordi der er færre bevægelige dele og mindre vedligeholdelse som f.eks. olieskift. Generelt er det også billigere at tanke strøm end fossile brændsler. Vi ved godt hvilken retning vinden blæser. 

Hvad koster et batteri til en elbil?

Det er svært at svare på, fordi mange elbil-modeller er så nye, at udskiftning af batterier ikke er sket endnu. Nogle af de mindre biler har en ny batteripris omkring 60.000 kr for udskiftning, hvor de større modeller ligger på omkring 125.000 kr.

Hvilken elbil skal jeg vælge?

Det afhænger, som med diesel- og benzinbiler, af dit behov. Køber man brugt elbil eller er interesseret i at sælge sin egen, er det værd at nævne, at de har et større værditab end benzin- og dieselbiler pga. den store udvikling: elbilers rækkevidde, batteri og ladetid er optimeret betydeligt på få år. Og priserne falder som nævnt i takt med, at flere mærker tilbyder køretøjer på el. 

Når man skal vælge elbil, kan det være relevant at tænke på, hvor der er offentlige ladestastationer, hvis man ikke er interesseret i at l få installeret en ladeboks hjemme. Er der ikke en ladestation i nærheden, kan en større rækkevidde derved være nødvendig. Men også hvad angår ladestationer, er der meget stor udvikling, med mange nye på vej rundt omkring i landet. Har man brug for anhængertræk, kan det dog være et kriterie som lige nu sorterer nogle modeller fra. 

Hvis man har lyst at prøve en elbil ud inden køb, eller vil man skifte modellen ud med jævne mellemrum er leasing også en mulighed.

 

Kort om elbiler:

Hvor langt kan en elbil køre? 

Rækkevidde går fra ca. 200 km til over 800 km. ved fuldt opladt batteri afhængig af batteriets størrelse. 

Ladestik til elbilen:

Man får typisk ladestik ved køb af elbil, men er ellers nemt at anskaffe sig. De fleste bruger Type-2.  Lydladerkabler findes ofte ved lydladestationene. 

Hvad koster det at lade en elbil op? 

Det afhænger af flere ting, men din ladeløsning og dit eventuelle abonnement på strøm til elbilen spiller især en rolle. 

Ladeløsning og abonnement: 

Man kan lade ude eller hjemme, hvis man får monteret en ladeboks. Man kan derved både købe, lease og låne ladebokse. Priser vil afhænge af, hvilke aftaler du betaler for, og der er en del forskellige muligheder. 

Hvad koster en elbil? 

Pt. koster elbiler fra knap 129.000 til millionklassen.

Læs mere her